ILLUM/VIGØ/HORSEHOVED: Den er nærmest ubeskrivelig, rundturen omkring de tre små øer i Helnæs Bugt: den tre et halvt kilo-meter lange, veltrimmede Illumø, det skovdækkede Vigø og det lille stykke land midt imellem, cirka 5,5 tønder, der udgør Horsehoved.
Johannes Larsen, fugle- maleren, kendte disse tre øer, og efter en sejltur forstår man godt, hvorfor han blev fuglemaler. Det vrimler med havmåger, terner, skarv, alle slags havfugle - til og med ørne, siger de lokalkendte.
Nogen offentlig tilgang til øerne er der ikke, men der kan altid skaffes båd.
Kronprinsen og hans bror, som har bekendte med tilknytning til Illumø, har aldrig haft problemer med at komme til ungdomsfest herovre.
Her kommer cyklen til kort. Ernst Jørgensen på Assensvej lægger generøst båd til journalistens rundtur, en norsk turbåd, "Anne", opkaldt efter hans og Gurlis ældste barnebarn.
Den klarer syv knob eller 12 sømil i timen, og mere bør det heller ikke være, hvis sjælen skal med.
Birgitte Mousavizdaheh, som ejer Illumø, har havudsigt til begge sider fra sin villa på øens Vesterhoved. Og chokolademanden Mikael Grønlykke - søn af instruktør- og gourmetparret Lene og Sven Grønlykke, der gjorde Løgismose Mejeri og Falsled Kro berømte - har skoven i ryggen og dermed læ for vestenvinden.
Indtryk følger på indtryk under rundturen. En mere afvekslende horisont skal man lede længe efter: be-grænset af de sydfynske alper omkring Jordløse, Haastrup og Svanninge, Horneland og Bøjden, Helnæs og, i klart vejr, Als og Ærø.
Fuglemaleri
- Det er nu en skam, at solen ikke skinner, synes skipper. Men findes der smukkere syn end de sortnende skyer og solens pludselige gennembrud i blå himmel, når skarveflokken glider forbi?
Ja bestemt, vil fiskerne mene - de har deres hyr med skarven, også i Helnæs Bugt, men fanger dog både ål og krabber herude.
Vigøs tidligere ejer gennem mange år, kunsthåndværkeren og designeren Jens Quistgaard - verdensberømt for sin Vigø-jolle, beregnet netop for den lave vandstand - lod skoven plante, og ikke alle synes, den er smuk.
- Se nu Illumø! Den er da langt kønnere, vejplejet og velholdt. Nej, dén får ikke lov til at springe i skov sådan som Vigø, konstaterer de kritiske.
Vildtbiologerne hjælper med naturplejen. En flok køer er netop fragtet på græs, det bliver de hvert år midt i juli. Frem til efteråret er køer og får med til at holde plantevæksten på Illum i ave.
Men de dyrkede afgrøder, de store folkehold og kreatur- og svinebesætningerne er det slut med. Den gamle Starbogaard er ubeboet. Den "nye" Illumgaard - opført efter den gamle gårds brand i 1922 - er sammen med øens jagtret lejet ud og er i dag sted for jagtselskaber.
Lumske skær
Folk må gerne gå i land på de privatejede øer, forudsat de holder sig til kysten, men øernes ejere er ikke interesserede i kontakt. Den, der lever stille, lever godt, som det udtrykkes, og hensynet til den vingede fauna spiller også ind.
Men nogen turistinvasion behøver man nok ikke frygte: farvandet er lumsk. Selv Ernst - som er dus med det Sydfynske Øhav, født og opvokset i Falsled, skipper på egen båd med ekkolod og det hele - bumper let over en sten, så det kan mærkes i bådens skrog, mens han fortæller, viser frem og svarer på spørgsmål.
Havdybden varierer stærkt her i Nørrefjord: på vores venstre side, når vi sejler mod vest, ligger Illumø med den indbydende strandbred, men vandstanden er kun 40-50 centimeter, så dér kan vi ikke gå ind. Mindst 70 centimeter skal der være.
I farvandet til højre for båden forekommer der til gengæld huller i op til 14-15 meters dybde.
Landbrug med færgemand
Tidligere, da man drev landbrug på Illumø, var en færgemand tilknyttet landbrugsbedriften. Dagligt skulle der jo leveres mælk til Falsled Mejeri.
Såsæd og kunstgødning skulle nærmest bæres i land, og kreaturfragten foregik ved hjælp af pramme hægtet på motorbådene. Med hestene gik det nemmere, de svømmede selv over til Falsled fra Vigø. For eksempel når hopperne skulle til hingst i Millinge.
Nemmest var det dog om vinteren, når vandet var frosset til. Så blev varerne fragtet med "isbåd", en stor, kors-lignende pram med sejlet hejst, til glæde for byens drenge.
Kartofler og mågeæg
Man samlede kartofler på Illumø og overnattede derovre. Og man kørte til Horse-hoved, det lod sig gøre med hestevogn i det lave vand.
Ernst, som var i 12-13 års alderen, husker det som et eventyr. Hans gode ven Verner Storm Hansen - ligesom han selv født og opvokset i Falsled - mindes, da drengene samlede mågeæg. Dem var der jo masser af på øerne. Og det var under krigen, så det var noget, bagerne kunne bruge. Var der tre æg, skulle man lade dem ligge i reden, for så kunne de være under udrugning. Men var der kun to, måtte man tage dem.
Verner husker med fornøjelse "svømmeturene" på hesteryg:
- Så gik turen fra Ilum over Horsehoved til Vigø. Herdis, den ældste af de to Illumsøstre, var også en grov karl til at ride i vand.
- I de strenge krigsvintre, da vi kørte med hestevogn over isen, kørte vi halm til meje-riet. Det var jo den eneste brændsel, der var at få. En gang spændte vi en vædder for slæden og kørte over isen, bare for sjov.
Udflugtsmålet
For de lokale var Illumø, Vigø og Horsehoved i årene efter krigen et yndet sommer-udflugtsmål. Man pakkede madkurven og tog på strandtur herover, fjernt fra byens larm. Falsled var en driftig sø-fartsby med korn- og træ-lasthandel, pakhuse og skibsværft. Også Helnæs, der tid-ligere var en ø, brugte Falsled som "landingsplads".
Meget har ændret sig: Bebyggelsen Falsled er blevet mere langstrakt, det er slut med søfarten, butikkerne er væk, pakhusene er revet ned og havnen bygget om til lyst-både. Den lille by med de cirka 600 stemmeberettigede indbyggere vokser i højsæsonen til 2000 - 2500.
Og Vigø - den af de tre øer, der ligger tættest på Falsled - er vokset. Det går tilsyneladende med den som med de jyske vandreklitter: strøm, vind og erosion forandrer geografien. En lang tange, mest synlig ved lavvande, skyder fra Vigø langsomt længere og længere ind mod Fyn, til glæde for fuglene.
